Sanctus 55
April 2024
Sanctus
Sanctus
Et elektronisk magasin der beskriver liberal katolsk kirke
Når du ser symbolet kan du klikke for at læse mere
2
nyheder og program april-juli
Landsmøde (tidl. generalforsamlingen) finder i år sted
Søndag den 5. maj
Skt. Gabriels Kirke i Århus
Landsmødet bliver afholdt efter messen, som starter kl. 10.30, Dagsorden ifølge vedtægterne.
Til højmessen vil Johannes Larsen blive ordineret til subdia-konens grad.
Landsmødet er det sted, hvor vi har mulighed for at mødes på tværs af kirkerne og udveksle synspunkter. Alle er velkommen.
Program for de enkelte kirker
Hvordan bliver man
medlem af LKK
3
Dåb, konfirmation, ceremoniel optagelse, kontingent
Liberal katolsk kirke - et teosofisk verdenssyn
4
I 1916 blev LKK stiftet som en slags udløber af det verdensomspændende Theosophical Society, der startede i 1875 i New York.
For at forstå pointen og få mening i denne artikel, må man et kort øjeblik købe alle de præmisser, teosofien bygger på.
Ifølge teosofien er alle manifestationer – sten, planter, dyr, mennesker, planeter og solsystemer – levende væsener under evig udvikling.
Der er således mennesker på denne planet, der er langt forud for resten. De er, som buddhisterne kalder det – sluppet ud af genfødslens hjul, hvilket vil sige at deres karma ikke tvinger dem til at inkarnere fysisk.
Det var to af disse ”supermennesker”, der mente at tiden i 1875, var moden til at introducere den teosofiske ide.
I forbindelse med opstarten af denne ide – blev der udvekslet breve mellem AP Sinnett og disse ”supermennesker” - i daglig tale kaldet Mestre. Disse breve blev i 1923 udgivet i bogform, under titlen "Mahatma Letters to AP Sinnett".
Brevene opbevares i dag på British Museum i London. Kigger man på brevene gennem et mikroskop, vil man se at ”blækket” ligger inde i papiret og ikke som mormalt ovenpå. De enkelte bogstaver er alle sammensat af tydelige skrå linjer – som set på billedet. Afsenderen – Koot Hoomi – fortæller i et af brevene, at de ikke er skrevet – men nedfældet mentalt, på papir. Man kan selv bestille et gennemsyn af brevene på museet – og således ved selvsyn konstatere det her skrevne.
Hvad der er interessant i forbindelse med denne artikel, er det faktum at Sinnet på et tidspunkt skrev til en af disse Mestre, at da de jo var i stand til at materialisere ting ud af det blå – om det så ikke var en god ide at teleportere og materialisere en fysisk avis fra London til New Delhi, samme dag som den udkom.
Alt sammen for at bevise Mestrenes eksistens og at de havde kræfter til at manipulere naturlovene.
Svaret var at det ville de ikke – for det ville i sandsynligvis betyde at Sinnet ville blive slået ihjel!!!
Her er argumentet:
Hvis de teleporterede dagens avis – og det på det tidspunkt i 1880 blev godtaget og verificeret som et ægte ”mirakel”, ville der:
1 – øjeblikkelig rejse sig beskyldninger om svindel og krav om uendelige undersøgelser, hvis præmisser altid ville blive mistænkeliggjort – ”for vi ved jo at det fysisk ikke kan lade sig gøre”.
2 – Andre ”religiøse” retninger ville indse – at hvis det teosofiske eksperiment var ægte – ville det betyde, at deres ”religion” var forkert. Det ville fanatikere af enhver art aldrig kunne acceptere og i sidste instans ville Sinnets liv være i fare.
3 – Mestrene var slet ikke interesseret i at komme til offentlighedens kendskab. Den ville igen og igen kræve mirakler som bevis på deres eksistens, og alle ville opleve det personligt for at tro på det. Mestrene var tværtimod glade for den latterliggørelse, der altid kom dem til del – for det fungerede som en mur af beskyttelse, således at de altid kunne være i fred.
4 – Mestrene var slet ikke interesseret i at blive kendt af mennesker, der ikke interesserede sig for de åndelige videnskaber.
Her er vi ved denne artikels kerne – for kan man bevise en åndelig verden/liv efter døden/engle/karma-love/genfødsel osv.?
Det enkle og nedslående svar er at det IKKE kan lade sig gøre fordi vi lige nu mangler de mentale redskaber.
Teosofiens forklaring på denne tilstand ses på illustrationerne 1 og 2 på næste side
De fleste religioner og spirituelle bevægelser regner med, at mennesket består af en treenighed – normalt kaldt ånd, sjæl(bevidsthed) og legeme.
Sjælen betegnes som ”tænkeren” – på sanskrit, manas = engelsk, man = menneske.
5
Illustration 1. Fordi sjælen er tænkeren, befinder den sig på et åndeligt niveau, teosofien kalder ”mentalplanet”.
Mentalplanet er delt i to – det højere og det lavere. På det lavere mentalplan foregår det, vi kalder analytisk tænkning, som er evnen til logisk og empirisk tænkning.
På det højere mentalplan finder vi abstrakt tænkning, som i vores nuværende forståelse af ordet er evnen til at bruge metaforer, ordsprog og underforståethed.
6
Det lavere mentalplan er forbundet til den fysiske verden og det højere, til den åndelige verden.
Sjælens/bevidsthedens udvikling går i retning af at lære at bruge den højere form for tænkning, som vi IKKE mestrer endnu.
På illustration 2 er der to cirkler, en violet og en blå. De forestiller henholdsvis jordens fysiske og åndelige legeme.
Den abstrakte tænkeevne er koblet til en enhed, vi kalder den højere triade – og den analytiske til den lavere triade.
Som man kan se, befinder den højere triade sig i jordens åndelige legeme – men med ”fødderne” nede i den lavere.
Det der er specielt ved den højere triade, er at der ikke findes individualitet – al bevidsthed flyder sammen. Det er ikke fordi vores individualitet forsvinder når vi i efterlivet befinder os i den åndelige verden – dråben forsvinder ikke i havet, men det er havet, der løber ind i dråben.
Når den inkarnerede sjæl på et tidspunkt mestrer åndelig abstrakt tænkning, vil den i princippet være ét med andre levende væsener, der tænker på samme måde. Derfor har den ikke brug for logiske (fysiske) beviser på engle, liv efter døden osv., da den er i aktiv forbindelse med hele den åndelige verden.
På grund af netop dette forhold afviste Mestrene at materialisere aviser her og der – for man kan ikke bevise intuitive og åndelige tilstande med naturvidenskabelig fysik, der benægter at det åndelige eksisterer.
På grund af netop dette forhold afviste Mestrene at materialisere aviser her og der – for man kan ikke bevise intuitive og åndelige tilstande med naturvidenskabelig fysik, der benægter at det åndelige eksisterer.
Her kommer vi så tilbage til Liberal Katolsk Kirke og dens teosofiske verdenssyn.
Kirken og teosofien siger, at vores nuværende solsystem er i sin 2. inkarnation.
I solsystemets 1. inkarnation, der var feminint af natur - var lektionen intelligens. De væsener, der eksisterede i dette system, devaerne eller englene, udgjorde cellerne i systemet.
Det 2. solsystem – det nuværende – skal via menneskelige celler inkorporere energien kærlighed i stoffet, også kaldet magnetisk tiltrækning.
Evnen til intelligens er medfødt i dette system via devaerne. Derfor er al udvikling i naturen logisk, intelligent og funktionel.
Vi står således med to overordnede evolutionslinjer. Devaer/engle der repræsenterer det feminine og intelligente princip. Menneskelinjen der står for det maskuline og kærligheds-princippet.
Disse to linjer samarbejder altid i LKK.
Alle tjenester i LKK-regi, messe, helbredelsestjeneste osv. starter med at påkalde englene. Det er dem der organiserer de midlertidige åndelige strukturer tjenesterne foregår i og det er dem, der med deres eget væsen forbinder de åndelige og fysiske planer.
Under helbredelsestjenesten er det de helbredende engle der med et enkelt blik afgør om det er helbredelse, lindring, styrke eller indsigt, der skal til og respekterer således altid individets egen (lærerige) karma.
Forestillede man sig at alt, hvad der skete på det åndelige plan pludseligt, var synligt – ville millioner strømme til kirken. De fleste ville komme for at se de smukke engle optræde og nyde de ubegribelige farve scenarier – en slags åndelig Netflix.
På et tidspunkt ville det dog kede dem – hvorfor? – fordi deres sjæle endnu ikke havde åbnet det åndelige abstrakte niveau og derfor ikke ville kunne forstå dybderne i hvad de faktisk så.
7
8
Der skal helt andre ting til for at få aktiveret medfølelse og kærlighed, der i sidste ende vil munde ud i abstrakt tænkning og således være den sidste nøgle der åbner porten til den permanente åndelige verden.
Liberal katolsk kirkes ideologiske grundlag
9
Otto Viking, der i 1946 blev konsekreret som den første danske biskop, lagde i 1958 et arbejde i at tydeliggøre LKK’s ideologiske grundlag. Et arbejde han publicerede i bladet ”Én Religion”. Jeg vil her fordybe mig i biskop Ottos tydeliggørelse af kirkens fundament lagt af de grund-læggende biskopper James Ingall Wedgwood og Charles Webster Leadbeater.
Biskop Otto havde bl.a. studeret en artikel skrevet af Wedgwood fra nov. 1935 i bladet ”The Liberal Catholic” (udgivet af biskop F. Pigott) i anledning af Leadbeaters død i 1934.
I denne artikel understreger Wedgwood, at en af hovedhjørnestenene i LKK’s ideologiske grundlag er, at LKK stiller sine medlemmer frit i trosspørgsmål.
Leadbeater har underbygget dette i teksten “The Faith of our Fathers”, hvori han fortæller, at LKK ingen krav stiller til sine medlemmer om at have nogen bestemt tro. Men, forklarer Leadbeater, så betyder dette dog på ingen måde, at kirken ikke har en bestemt ideologi eller trossystem, som kirken underviser i. Leadbeater forklarer, at kirken lader folk frit fortolke trosbekendelser, ritualer og skrifter på den måde, de selv ønsker, da LKK mener, at enhver skal bruge sin egen intelligens til at træffe beslutninger i sådanne sager. Men kirken underviser i hvilke fortolkninger LKK holder sig til og deler ud af den information, kirken selv er i besiddelse af.
Wedgwood fremhæver også, at de syv historiske sakramenter er bevarede. Det vil sige, at LKK arbejder med de hellige handlinger som indbefatter dåb, konfirmation, den hellige eukaristi, absolutionen, den hellige salving, det hellige ægteskab og de hellige ordinationer. Sakramenterne anvendes ud fra en esoterisk forståelse og uddeles frit til alle. Det er præsteskabets hovedopgave at ”være forvaltere af Guds sakramentale mysterier”. Wedgwood skriver, at Kristus indstiftede sakramenterne som en åndelig hjælp for ”sit folks” åndelige udvikling, og at disse derfor betingelsesløst bør gives til alle, der ærbødigt attrår dem.
Biskop Otto har, af yderste relevans også for i dag, understreget at Wedgwood forklarer, at sakramenterne som en åndelig hjælp fremmes langt mere effektivt, når menigheden forstår, hvad den foretager sig under tjenesterne, og derfor bøjer vilje, hjerte og sind til samarbejde, hvorfor kirken på enhver måde søger at fremme denne – den rette forståelse af sakramenterne og deres rette plads i det åndelige liv. Den korte version af Messen, som anvendes i dag, betegner Wedgwood som Leadbeaters ”særlige værk”, hvis hensigt det netop er, at skabe en tjeneste, hvor både celebrant og menighed kan følge handlingens forløb, hvilket for Wedgwood har betydning, når man skal deltage: ”ikke som ligegyldige og passive tilskuere, men som aktive og intelligente medarbejdere.”
I årene 1925-30 skabte Wedgwood en intens træningsperiode, i St. Michael kirken i Huizen, hvor han hvert år samlede præster og andre interesserede til inspirerende forelæsninger og praktiske instruktioner i den rette effektive udførelse af LKKs ceremonier. Biskop Otto fremhæver her, at Wedgwood i øvrigt henviser til Leadbeaters værk ”Videnskaben om sakramenterne”, som: “en rigdom af interessante og nyttige oplysninger, der sætter os i stand til i langt højere grad af forstå ritualerne og ceremoniernes arbejde i en katolsk kirke”.
Biskop Otto forklarer, at det var under disse sammenkomster i Huizen, at Wedgwood gav tilhørerne, inklusiv Otto selv, en levende kærlighed til den guddommelige visdom, Teosofia, som den, der alene kan oplyse verden i vor tid, som den har oplyst den gennem tiderne og vil oplyse den gennem kommende tider. Og Wedgwood inspirerede i disse år alle med sin kongstanke, som biskop Otto formulerer det: ”at LKK engang skulle blive fundet værdig til at danne grundlaget for en genoprettelse af de sande indre mysterier, som der blev kastet vrag på, og som blev forkætret af datidens ortodokse kristendom. I modsætning hertil var den gnostiske kristendom, der i den ægte gnosis, fulgte Jesu egen lære, som var bleven dem forkyndt af Herrens selv.”
Den ortodokse kristendom, beskriver biskop Otto andetsteds: ”kvalte kristendommens store universelle kærlighedsidé, som Kristus gav vor tid for 2000 år siden, kvalte i den forstand, at den indkapslede den i bud og læresætninger og i forsnævringer af enhver art. Udviklingen af det universelle kærlighedsprincip, som vi kalder Kristus-i-os, var det, der blev vist mindst opmærksomhed.”
Biskop Otto tilføjer omkring sakramenterne at: ”Vi betragter os som en kristen kirke, fordi vi forvalter de syv sakramenter, Kristus har indstiftet, og hvorigennem han bestandig sender sin kraft og velsignelse over verden.”
Biskop Otto klargør endvidere omkring LKK’s ideologiske baggrund: ”Vi, der har været med i LKK lige fra starten, enten direkte som præster eller som medarbejdere, vi kan vel med en vis berettigelse ”vidne om” den ånd, der karakteriserede kirken fra dens start og indtil Leadbeaters død. Vi byggede ikke vor opfattelse af en tro på LKK’s mission og lære på noget enkelt menneskes forkyndelse, men på en idéverden, i hvis lys vi havde levet og virket gennem mange år. LKK’s idé stod for os som et naturligt led i verdensudviklingen. Med den universelle lære, der gennem åbenbaringen af den guddommelige visdom på ny var bleven forkyndt for vestens lande som en forløber for den ny tidsalder, der skulle komme, og som nu er over os, måtte der på det religiøse, som på alle andre felter ske en nyskabelse. Det gamle måtte vige bort, alt måtte blive nyt! Hvilken åbenbarelse var det ikke for os, da vi mødte denne nye kirke, med hvilken begejstring kastede vi os ikke ud i arbejdet! Her var endelig den rene universelle lære kommen til os, gennembrudt var alle hæmninger for livets frie udfoldelse. Ingen, absolut ingen, overgemte fortolkninger af Guds visdom, skulle længere binde vort åndelige liv. Frit kunne vi søge, begrænset alene af sandheden! Der var ingen tvivl om kirkens retning, om Herrens hensigt, ingen strid om traditioner i dogmer eller former, kun en almindelig begejstret og ivrig søgen efter at leve op til Herrens hensigt, at vogte den kostelige skat, der var betroet i vor varetægt!”
Som en del af biskop Ottos studier, har han uddraget syv essenser, som han ser det, fra ”principper og kort læresammenfatning” skrevet af Wedgwood:
1. Guds eksistens – uendelig, evig, transcendental, iboende.
2. Guds manifestation i universet som en treenighed.
3. Mennesket skabt i Guds billede – en gnist af den guddommelige ild.
4. Kristus som en altid levende mægtig åndelig nærværelse i verden.
5. Verden som en skueplads for en ordnet plan.
6. Menneskets etiske forpligtelser: Du skal elske Herren din Gud og din næste som dig selv.
7. Kristus som indstifter af sakramenterne.
10
Biskop Otto afrunder sine ideologiske studier med at ræsonnere, at: ”det tiden har brug for, også den ”kristne” verden, er ikke ”kristendom ” i gammel forstand, men en ny kristendom, en ny åndelig kirke, der fører mennesket nærmere til Gud – bort fra det dogmebestemte stadium, der har bundet det nu i århundreder og frem til en sand udfoldelse af det gudsbillede, i hvilket vi er skabt! For derigennem og derigennem alene kan vi nå til at fremme den eneste sande kristendom: At elske Gud af hele vort væsen og al vor kraft i vore medmennesker!”
11
Landsmøde 2024
Søndag, den 5. maj 2024, kl. 10:30
Sankt Gabriels Kirke
Lysets Hus, Posthussmøgen 11 C
8000 Århus
12
Dagsorden 2024:
a. Valg af dirigent, referent og stemmeoptællere
b. Konstatering om landsmødet er lovligt indkaldt
c. Godkendelse af dagsorden
d. Godkendelse af referat fra seneste landsmøde
e. Udvalgsformandens beretning
f. Orientering fra de enkelte menigheder og oratorier
g. Kassererens beretning
h. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab
i. Fastsættelse af de lokale menigheders bidrag
j. Fastsættelse af kontingent for medlemmer uden lokal tilknytning
k. Indkomne forslag - frist for indsendelse af forslag er 14. april
l. Valg af udvalgsformand kasserer (Ronnie Ehmke genopstiller)
n. Valg af revisorsuppleant (Johannes Larsen genopstiller)
o. Valg til øvrige ansvarsområder
p. Eventuelt